Menu

Strongholds

Stay updated on news and events

Subscribe to newsletter

Studerende med interesse for kommunikation, bæredygtighed og fødevareproduktion

Er du skarp på kommunikation og kan du formidle præcist og interessant på flere platforme, både fysisk og digitalt? Så er du måske Food Nations nye kommunikationsstudent, der skal være med til at sætte Danmark på verdenskortet ift. bæredygtige løsninger indenfor landbrugs- og fødevaresektoren. Stillingen henvender sig særligt til dig, der er i slutningen af dit studie og ønsker at bruge din viden i praksis.

Food Nation er hele den danske fødevaresektors officielle brandingkonsortium. Vi er et non-profit offentligt-privat partnerskab, skabt af bl.a. regeringen, erhvervsorganisationer og virksomheder. Vi profilerer hele den danske fødevaresektor overfor internationale interessenter – for at øge eksporten af danske fødevareprodukter og -løsninger og for at styrke Danmarks position som grønt foregangsland.

Det betyder konkret, at vi på en almindelig uge kan lave en pressemeddelelse om plantebaserede fødevarer til tyske journalister, forklare en politisk delegation fra Vietnam om Danmarks rekordstore økologiske markedsandel, projektstyre en produktion af VR-film om fiskeri, skrive et markedsnotat om Australien eller holde en workshop for danske virksomheder med inspiration til international branding.

Har du lyst til at hjælpe os med at komme ud over rampen med alle vores projekter – og kan du måske endda hjælpe os med at blive endnu skarpere? Så læs endelig videre ved at klikke her.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på max én side, dit CV og andre relevante bilag på mail til magk@foodnationdenmark.dk.Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Communications Malte Karlshøj på mail magk@foodnationdenmark.dk.

Ansøgningsfrist: 10. november 2026
Vi holder løbende samtaler, og forventer tiltrædelse snarest muligt.

Læs mere om Food Nation på www.foodnationdenmark.com.