Netværksarrangement for fødevaresektoren: Bæredygtighed som konkurrencekraft
Hvordan kan bæredygtighed bruges aktivt til at styrke danske landbrugs- og fødevarevirksomheders position og konkurrencekraft på internationale markeder?
Bæredygtighed er helt centralt i den danske landbrugs- og fødevaresektor. Samtidig navigerer vi i en tid med geopolitisk usikkerhed, stigende international konkurrence og skiftende krav fra markeder, kunder og samarbejdspartnere er der samtidig pres på virksomhedernes prioriteringer. For nogle risikerer bæredygtighed derfor primært at blive et spørgsmål om compliance, rapportering og omkostninger.
Bæredygtighed er imidlertid meget mere end compliance: det er en kommerciel løftestang – en forretningsmulighed. Når bæredygtighed integreres i virksomhedens strategi, skabes differentiering, styrket positionering overfor internationale kunder og åbner døre til nye markeder. På den måde kan virksomheders bæredygtighedsindsats omsættes til øget markedsadgang og styrket national og international konkurrencekraft.
UN Global Compact Network Denmark og Food Nation inviterer derfor virksomheder i landbrugs- og fødevaresektoren til et netværksarrangement om, hvordan bæredygtighed kan gå fra at være en separat indsats til at blive en integreret del af forretningen og et aktiv i virksomhedens internationale positionering.
Arrangementet er særligt relevant for dig, der arbejder med bæredygtighed, eksport, salg, marketing, kommunikation eller forretningsudvikling – og som ønsker konkrete perspektiver på, hvordan disse områder kan spille bedre sammen og styrke virksomhedens position på internationale markeder.
Program for dagen
10.00 – 10.15 : Ankomst og netværk
10.15 – 10.30 : Velkommen til Food Nation og UN Global Compact Network Denmark.
Sara Krüger Falk, Executive Director, UN Global Compact Network Denmark
Lise Walbom, CEO, Food Nation
10:30 – 11.00 : Business casen for bæredygtighed: Præsentation ved Novonesis
Morten Enggaard Rasmussen, Executive Vice President, Novonesis
11.00 – 11.30 : Bordsamtale: Hvor ser I udfordringer og muligheder for fødevaresektoren?
11.30 – 12.00 : Netværk og let frokost
Det får du ved at deltage
- Konkrete perspektiver på, hvordan danske landbrugs- og fødevarevirksomheder kan bruge bæredygtighed til at styrke forretningsværdien og konkurrencekraften på internationale markeder.
- Inspiration til, hvordan bæredygtighed kan bruges aktivt i positionering, kommunikation og markedsføring over for internationale kunder og samarbejdspartnere.
- Indblik i en konkret case fra sektoren, hvor bæredygtighed er integreret i kerneforretningen og bruges til at styrke virksomhedens markedsposition.
- Perspektiver på, hvordan bæredygtigheds-, marketing-, salgs- og eksportfunktioner kan arbejde tættere sammen om virksomhedens internationale positionering.
- Mulighed for at møde og sparre med peers fra landbrugs- og fødevaresektoren om fælles udfordringer, erfaringer og løsninger på internationale markeder.
- Viden om, hvordan UN Global Compact Network Denmark og Food Nation kan understøtte landbrugs- og fødevarevirksomheders arbejde med ansvarlig forretning, international positionering og konkurrencekraft.
