Menu

Strongholds

Stay updated on news and events

Subscribe to newsletter
 

Fødevareklyngens Eksportdag 2025 – ”Navigation i usikre tider”

Deltag i Fødevareklyngens Eksportdag 2025! Tilmeldingsformularen findes nederst på siden.

Hvad kan du forvente?

En inspirationsdag med fokus på fødevareklyngens eksportmuligheder, hvor du får mulighed for at:

  • Møde minister og nøglepolitikere i dialog om styrkelse af eksportpotentialet.
  • Blive opdateret på de seneste perspektiver for nøglemarkeder i den danske fødevareklynge.

Hvem er dagen for?

Arrangementet henvender sig til alle, der arbejder med fødevareklyngens eksport – fra eksporterende og eksportparate virksomheder til organisationer, myndigheder, politikere og andre med interesse for området.

Hvorfor deltage?

Danmarks fødevareklynge befinder sig i en tid, hvor usikkerhed på internationale markeder er stigende. Det understreger vigtigheden af at stå tæt sammen omkring eksportarbejdet.

Handel og eksport er omdrejningspunktet for fødevareklyngen. Den geopolitiske situation er i forandring og skaber nye udfordringer at navigere i for samhandel og samarbejde. Forsyningskriser, klimakriser, protektionisme, og nye markedsbarrierer kræver omstilling og innovative tiltag. Nærmarkederne er fortsat centrale for eksporten og EU bliver afgørende for samhandelen. Samtidig ligger der oplagte muligheder for Danmark i den grønne omstilling og mere bæredygtighed i produktionen ikke mindst med afsæt i Trepartsaftalen om ’et Grønt Danmark’. Udover at bidrage til grøn omstilling i Danmark, vil aftalen være med til at videreudvikle Danmark som foregangsland for udvikling og eksport af grønne løsninger, der potentielt kan åbne døre til nye eksportmarkeder samt bidrage til at sænke klimabelastningen på verdensplan. Samlet skaber det et behov for en målrettet og styrket indsats for at sikre fødevareklyngens internationale position.

Dagen byder på:

  • Ekspertindsigt: Få adgang til de nyeste analyser og perspektiver fra førende politikere, økonomer og brancheeksperter, som forklarer, hvordan globale trends påvirker markedsmuligheder for din virksomhed.
  • Netværk og samarbejde: Skab værdifulde forbindelser med kolleger, beslutningstagere og brancheaktører, der kan danne grundlag for fremtidige samarbejder og partnerskaber.
  • Innovationsfokus: Hør, hvordan du kan omsætte de udfordringer, vi står overfor, til innovative løsninger og bæredygtige initiativer, som styrker eksportpotentialet for din virksomhed.
  • Strategisk sparring: Deltag i interaktive breakout-sessions og dialog med statskonsulenter, der giver dig direkte indsigt i de politiske tiltag og initiativer, der påvirker eksportsektoren.

Samlet set er Eksportdagen en enestående mulighed for at ruste din virksomhed til både at imødekomme nutidens udfordringer og gribe fremtidens muligheder. Det er dagen, hvor du kan få ny viden, inspiration og konkrete værktøjer, der tilsammen kan bidrage til at styrke fødevareklyngens internationale position og sikre vækst i eksporten.

 

Program:

Opdateres løbende…

Sign up to event

Please accept statistics and marketing-cookies to see this form.